Det vilde Samsø

Issehoved

Samsøs nordspids er altid et besøg værd — for udsigten alene. Herfra overskuer man hele Aarhus Bugt, Helgenæs, og kan i klart vejr skimte Ebeltoft havn og øen Hjelm ud for Djursland. Men det er som trækfuglested, Issehoved for alvor gør sig gældende: om foråret, fra soloprand og nogle timer frem, passerer vadefugle som sandløber, almindelig ryle, stor præstekrave og strandhjejle, mens rastende småfugle som tornirisk, stenpikker, engpiber, bjergirisk og snespurv søger føde i klitterne.

Ballebjerg

Samsøs højeste punkt, midt i Nordby Bakkers kløftfurede bakkeland. Fra observationstårnet, opført i 1920, er der i klart vejr udsigt til Mols, Hjelm, øerne øst for Samsø, Røsnæs, Endelave, Tunø og hele Aarhus Bugt. Bakkerne omkring Ballebjerg er et af Danmarks største sammenhængende overdrev — skabt af mere end hundrede års græsning — og rummer omkring 200 forskellige plantearter.

Møgelskår

En af de erosionsdale, samsingerne kalder »skår« — skåret gennem bakkelandet af kraftige smeltevandsstrømme, da isranden trak sig tilbage for omkring tolv tusind år siden. Møgelskår er blandt de mest dramatiske: en stejl, grøn kløft ned mod kysten, hvor man kan læse landskabets tilblivelse i selve terrænet. Samme kløft er kendt blandt lystfiskere som en af øens bedste havørredpladser — havørredkløften — men her handler det om geologien, ikke fangsten.

Nordby Hede

Heden mellem Mårup Skov og Stavns Fjord er en af de sidste danske voksesteder for stor gyvelkvæler — en bladløs, klorofylfri snylteplante, der lever af at suge næring fra knopurt. Under ti stabile bestande findes tilbage i hele Danmark, og Nordby Hede er en af dem. Planten er totalfredet: den ser altid vissen og gullig ud, uden et strå grønt på sig, og er let at gå forbi uden at se den — præcis derfor er den værd at lede efter.

Rævebakker

Et fredet bakkeområde og et af de allerbedste eksempler på, hvor stille Samsøs natur kan være storslået. Rævebakker er en af de sidste danske voksesteder for salepgøgeurt — en vild orkidé med en tydelig duft, der blomstrer om foråret og bestøves af humlebier. Arten er i tilbagegang over hele landet, presset af ophørt græsning og opdyrkning af de overdrev og enge, den er afhængig af.

Navnet er ingen tilfældighed. Ræven blev udryddet på Samsø omkring år 1900 for at beskytte jagtens fasaner og de jordrugende fugle i Stavns Fjord, og der ynglede ingen ræve på øen i næsten 70 år. I dag er de tilbage over hele øen — men her, på deres gamle bakke, er det stadig orkideen, der er den sjældne.

Barnekold

I fjordens sydøstlige hjørne, nordvest for Besser, fører en markvej til en dæmning med et fantastisk kig ud over hele det sydøstlige hjørne af Stavns Fjord. Der er altid ande- og vadefugle her, og de seneste år har en vandrefalk overvintret på stedet. Om foråret og sommeren er der liv både på strandengen og ude på sandfladerne — dette lille hjørne er en del af grunden til, at Stavns Fjord har international betydning for fugle.

Besser Rev

Et fem kilometer langt, smalt stenrev, der lukker Stavns Fjord mod øst — og undervejs beskytter et af landets vigtigste fugleområder. Revet huser Danmarks største ynglepladser for edderfugl, og både gråsæl og spættet sæl yngler på Bosserne i nærheden, hvorfor stenrevet er udlagt som sælreservat. Her vokser også stor gyvelkvæler, den samme sjældne snylteplante som på Nordby Hede — et af under ti danske voksesteder.

Bosserne

Nogle kilometer ude i Kattegat, nordøst for Stavns Fjord, ligger Bosserne — sandbanker, hvor både gråsæl og spættet sæl yngler. Om sommeren sejler den gamle fiskekutter M/S Tunø ture fra Ballen Havn ud til sælreservatet. Det er den eneste af naturens ni stop på denne rute, der kræver en billet frem for et par vandresko — men det er også det eneste sted, hvor man kommer virkelig tæt på Samsøs sæler.

Brattingsborg Skov

Samme skov, du måske allerede kender fra godsets historie — men her handler det om dyrene, ikke murstenene. Dådyr blev senest udsat i 1996, mens skovens rådyr stammer fra en udsætning i 1870'erne. Ravn, huldue, sangdrossel, munk og skovpiber yngler mellem træerne, og i skumringen kan man med lidt held se dådyrene bevæge sig mellem stammerne. I september-oktober fylder en helt anden lyd skoven: kronhjortens brøl under brunsten.